I nåletræskoven...

Han smilte stille.
"Ja... Jeg har mødt ham, men han har ikke mødt mig" Sagde han kryptisk.
"Og nu hvor du lige har afsløret det, ved jeg jo hvad dit navn er" sagde han så og løftede øjenbrynene som om han var overraskede.

"Hvad er det da?"
spurgte hun med isende stemme
og så på ham med et koldt blik.

//Skal spise men kommer igen bagefter//

"Jeg har set ham... Hørt ham snakke... Og en masse andet, heldigvis uden han ved det, men nok om det" sagde han og kløede sig ligeglad i sit ravnesorte hår.

"Det var ikke det jeg mente.
Hvis du kender mit navn så bevids det."
sagde hun lettere irreteret.

"Behøver jeg det?" Spurgte han og kiggede på hende med hovedet let på skrå.

Hun nikkede.
"Jeg gider ikke gå og bekymre mig,
hvis du tager fejl."
sagde hun og viftede utålmodigt med hænden.
Der var næsten ingen der
kendte hendes navn, og hun
så helst at det blev sådan.

"Udemærket Jalaz" sagde han og kiggede igen på hesten med et skævt smil før han kiggede op påhende.

//Skal spise//

"Hvor fra kender du det?"
spurgte hun og brød sig mindre
og mindre om situtationen.
Hesten mærkede hendes
nervøsitet og trippede igen på stedet.

Han smilte, venligt.
"Slap af... Din bror Joshua brokker sig bare over dig" saggde han og smilte lidt.

*Det elendige svin!*
tænkte hun vredt,
men sagde ikke noget.
"Hvad siger han da?"
spurgte hun og tænkte
på det hun selv sagde om sin bror...
Det var ikke just søde ting hun nævnte
om ham...

"Ikke just ¨ting jeg vil afsløre for din hest, men tilbage til noget andet.... Nu kender jeg jo dit navn" sagde han og kiggede ærligt på hende.
"Så jeg gætter du også vil kende mit?" sagde han oh kihhede på hende.

Hun nikkede.
"Godt gættet?"
sagde hun så afventende
på ham.
Så tilføjede med neutral
stemme:
"Hun kan tage det...
Hun er trodsalt
vant til at høre på mine eder og
forbanelser." Hun klappede
hesten på halsen idet hun sagde det.

"Okay" sagde han så langsomt.
"Navnet er Hiyake... Det er på et gammelt sprog" sagde han og grinte lidt til hende over hendes tilføjelse.

Hun nikkede lidt og printenede
navnet i sin hjerne sammen med
hans ansigt.
"Så hvad er det min 'kære' bror
render og siger om mig?"
spurgte hun og var egentlig nysgerrig
over hvad det svin kunne finde på at sige.

"Desværre... Jeg siger ikke mere før jeg får mere at vide" sagde han og grinte lidt over det.

"Om hvad?"
spurgte hun og mistænksomt
på ham.

"ligesom tidligere" sagde han venligt og henvendte til Da de kun afslørede hvad den andenhed og sådan.

"Hvad er det du vil vide?"
spurgte hun og var ikke sikker
på om hun ville
svare på hans spørgsmål.

"Hvad vil du fortælle?" spurgte han snakkesageligt og gabte let.
Han ville ikke tvinge hende til at sige noget... Endnu...

"Ærlig talt?
Jeg snakker helst ikke
om mig selv."
sagde hun ærligt
og så undersøgende på ham.

"Samme her" sagde han.
"Men så siger jeg det jo heller ikke" Sagde han og grinte lidt.
Han bakkede hen til det nærmeste træ og satte sig op af de med et lille smil.

Hun svang det ene ben over
hesten så hun sad sidelæns
på den, og med fuld front
mod ham.
"Nævn nu bare en ting du vil vide"
sagde hun i et sidste forsøg.

"Nej... Der er ikke mere jeg vil vide" sagde han bare og tog stoffet af.
Han afslørede sin lange fløjte og kiggede op på hende.
"Noget speciel musik du vil høre?" spurgte han.


//Skal ud med hundene//

Hun rystede på hovedet og bed sig
kort i læben.
"Jeg er ikke så glad for musik.."
mumlede hun stille