Mågeskrig i luften.

"Hils fiskene fra mig." sagde han hårdt og lod hende dumpe ned i vandet med et plask. Så vendte han sigmod pøplen af mennesker der stod og stirrede på ham. "Er der andre der har noget at sige?" råbte han højt, med vred stemme til dem. Pludselig fik de alle sammen travlt med at komme tilbage til det de havde fortaget sig før optrinnet startede. Han satte hesten i bevægelse igen, og ignorede alle blikke der blev sendt mod ham. Drengen der før havde holdt hestens tøjler gik hen til kajen, for at hjælpe pigen op ad vandet.

KAt hvinede da hun røg ned i dette kolde vand..
i det mindste kunne hun svømme!
hendes hår blev mørkere og kjolen driv våd!
hun fnyste arrigt!
Selvom drengen ville hjælpe i god hensigt,
trak hu sig selv op i armende og stod tilsidst, plaskvåd, og dryppede på kajen.
Hvis kat havde følt sig ydmyget før, var dette ikke nær noget som nu!

"Du skulle have holdt din mund" hviskede dreng, "Du er sluppet heldigt, han er en meget farlig mand." Efter at have sagt dette vendte drengen tilbage til sit ærne, og Joshua red roligt gennem havnen og smilede svagt.

KAt fnyste..
" jeg gider ikke tie, bare fordi han er højt på strå."
dog sendte hun drengen et svagt smil, før han forsvandt..
Hun så mod den dumme unge mand..
Næste gang, ville han ikke kunne kende hende..
men nu, rystede hun af kulde og vrede

Joshua var næsten ude af havnen nu, og hørte ikke hvad hun sagde. Han havde kursen mod Dunark bogen, og glædede sig til et varmt bad og en god seng, efter den lange rejse. Hans smil var falmet væk, g hans ansigt var igen koldt som før hun gjorde knuder, og forsinkede ham.

// out ^^

//Out =>//