Skovridt...

Zorra red gennem skoven i et roligt tempo.
Hun havde slået kappens store hætte ned og
hendes røde hår faldt smukt ned over hendes skuldre.
Hun havde sin bue ved salden, og pilekoggeret
på ryggen. Det sad sådan at hun let ville kunne
komme til det, hvis der blev brug for det.
Hun klappede den kulsorte hest på halsen
og mumlede stille til den.
Hendes blik gled årvågent rundt
mellem stammerne mens hun red,
for at undgå overraskelse.
Hvis der var noget hun hadede så var det overraskelser...
Og når nogen kaldte hende 'lille'.

Det var en flot dag, en dag hvor kulden hang i luften,
og alle plan var dækket af et fint lag frost, der glimtede i solens stråler.
ånden stod som en let usynlig sky, og Bladene knasede under ens fødder.
Det var her at Katriona kom gående, Uden at følge hverken sti eller rute, gik hun let afsted,
iført Den brune simple kjole, de bløde støvler med fåreskind på indersiden. og det sorte bælte med en lille kniv og diverse tilbehør siddende i.
De klare blå øjne, betragtede dette smukke sted, som hun
blot trådte igennem uden noget mål.
Hun lyttede. den Knasende lyd af hest mod den hårde jord og frost dækkede blade kunne høres.
Kat forsatte elegant frem.

En skikkelse længere fremme fangede Zorras
blik. Det var en pige...
Zorras ansigts udtryk forblev køligt
og årvågent. De blå øjne lignede
hendes brors på en prik,
og kun det at blikket i dem ikke var koldt,
men årvågent adskildte dem fra hans.
Det var længe siden de sidst havde mødtes,
og det var Zorra egentlig godt tilfreds med.
Hun kunne ikke udstå den kolde unge mand.

Kat lagde hovedet let på skrå.
Så et flammehav af rødt hår, faldt let til den ene side.
Hun betragtede den riddende som kom nærmere.
Katriona stoppede.
For at se pigens hensigter.
- hendes blå mærke var endelig forsvundet, og hun var klar på at træde til side hvis,
det var at den riddende var lige så egosentreret som ham den unge mand hun havde mødt.
Bare tanken gjorde hendes himmelblå øjne en smule dunkle.

Zorra stoppede hoppen da hun var nogle meter
fra pigen.
"Hvem er du?"
spurgte hun med neutral stemme.
Hun havde ikke set pigen før,
og fandt det derfor klogest
at forholde sig neutral.
Ligheden mellem hende og Joshua
var slående. Den samme ranke
holdning, det samme ansigt,
og de samme lette krøller.
Det var helt umugligt for de at skjule deres
blodsbånd.

Det tog ikke mange sekunder at finde lighederne..
jo han var større, han var en ung mand.
men alligevel lignede disse personer hinanden så meget.
Kat Rettede sig, hvorfor sad alle på hest?
det fik dem til at se så store og majestætiske ud..
Et strejf af Beslutsomhed lå over Kats blå øjne, hun så rundt,
Nej han kom da ikke..
" Katriona." svarede hun kort.
Mere behøvede hun ikke sige, det var ikke svært at se, at hun ikke var herfra.
og hvis det ikke havde været for det med havnen havde hun været lykkelig uviden om ham og hans drager..
" Du er i familie med Drage æderen ikk?" Orderne røg bare ud, klart gennem den stille stående luft.

Hun fnøs og himlede med øjnene.
"Du har åbenbart mødt min bror."
sagde hun bare, med en anelse kulde i stemmen.
Det var jo ikke fordi hun ligefrem
var stolt over at være hans søster, faktisk
ønskede hun at hun ikke var,
men det var der jo ikke rigtig noget at gøre ved.
Så længe folk ikke straks antog at hun var en
af hans kunne hun leve med det,
men så snart folk begyndte at tænke
at søskende da måtte holde sammen
fik nok og blev vred...
Hun var langt fra som sin bror...

Kat var lykkelig over at det røde mærke på hendes kind var væk.
" jaa, ham har jeg mødt" det var ikke glæde i hendes ord.
nej bare tomhed.
Hun betragtede pigen, eftersom kulden havde lydt fra hende, og der ikke sad et triumferende smil på hendes læber,
betød det vel, at hun ikke elskede ham så højt
som en bror og søster burde..
KAt vidste ikke hvad hun mere skulle sige,
og hvad der var klogt at sige.
Så hun tav, og betragtede hende blot, siddende på hesten,
- præcis som hendes bror!

Hun svang sig ned fra hoppen med elegante
bevægelser og klappede den på halsen
da hun stop på jorden.
"Min bror er et ledt svin, for at sige det mildt."
sagde hun og et svagt skævt smil
tonede frem på hendes læber.
"Jeg er Zorra" sagde hun og ragte den
ene hånd frem mod Katriona,
mens den anden holdt hestens tøjler.

Kat blinkede.
HAvde hun virkelig sagt dette,?
Hun skjulte et grin, og nøjes med at gengælde
det lette smil.
Hun tog kort hånden.
" Rart at møde dig"
Kat blinkede, og smilet voksede let
- ja, hende her var langt fra som sin bror, det var tydeligt

"Hvad laver du her?"
spurgte hun af ren nysgerrighed
og hentydede til skoven.
Hendes smil voksede også
en smule, og hun studerede
Katrionas ansigt for at
printe hende ind i hukommelsen.

Kat så på hende.
Det røde hår hang ned af hendes ryg
" Går bare rundt .. tror jeg" hun sendte et lille smil.
Faktisk vidste Katriona ikke selv hvad det var hun lavede,
og hvorfor hun havde valgt at tage i skoven, en dag som denne.
" hvad med dig, bare ude og ride?" KAt lod de blå øjne, kort lægge sig
til rette på hoppen. før hun igen lod dem være på Zorra.

Hun trak let på skuldrene.
"Lorana trængte til noget motion
så... Ja, jeg er egentlig bare ude at ride."
svarede hun og klappede kærligt
hesten på mulen.

Kat nikkede tænksomt.
" emh, altså.."
hun ledte efter de rigtige ord.
" eftersom du ikke kan lide din bror, støtter du heller ikke hans meninger vel?
- altså jeg mener, du går ikke ind for det samme, med drager og det ?"
Kat så en smule spørgende på hende.
Selvom kat var nogle år over de 14 somre,
kunne hun tit virke som en der var yngre.
MEn det var også blot af den grund at Kat ikke kendte til alle disse grupper.
Drakans tilhængere var den første..

Hun rystede på hovedet.
"Jeg er ræv...
Vi er i to rivaliserende grupper"
svarede hun og rankede sig let.
Hun var stolt over at være ræv,
og så ingen grund til at
lægge skjul på stoltheden.

Kat nikkede.
" er der flere af sådan nogle grupper?"
Stadig flyttede hun ikke de klare blå øjne fra hende.
lod dem bare være der, uden det på nogen måde virkede generende
eller opslugt.

"Tjaa... Altså der er
jo sortemestrene,
Gelterne, Højlænderne og de
almindelige folk...
Og så selvfølgelig Drakans
tilhængere og Rævene...
Det er nok nogenlunde sådan det er
delt op..."
sagde hun og kløede sig tænkende
i håret.

Kat lyttede tænksomt efter.
" tak" svarede han, da snakken var færdig,
og hendes spørgsmål besvaret.
Det var ikke svært at se hvem der havde magten i dette område.
eller hvem folk frygtede mest.
" så du vil gå i mod din bror?" spurgte kat let.

"Altid...
Han burde ikke have lov til at
leve..."
sagde hun i et hårdt tonefald.
Et koldt glimt gled over hendes
øjne et kort øjeblik
før de igen blev fuldstændig
neutrale

Kat løftede det ene øjenbryn.
det var bestemt ikke kærlighed til hinanden der prægede dem.
det var sikkert.
" har han gjort meget forkert?"
igen var kat uviden..
dog forventede hun intet svar.

"Mere end du aner"
svarede hun blot og
gad ikke komme yderligere
ind på det.
Hun hadede sin bror,
og han hadede hende.
Sådan var det bare,
slut prut færdig intet
at gøre ved den sag...

Kat nikkede.
" okay" svarede hun let, og
spurgte ikke mere ind til det.
atter betragtede hun hesten.
" den er fin.." sagde hun med et lille smil

Hun nikkede.
"Ja.. Hun er en sej
livet lille dame.."
sagde hun og smilede
og klappede hesten på
halsen.

KAt kunne ikke lade være
med at grine let.
en lille klar latter
der nåede hendes øjne.
Denne latter kom over hendes valg af ord, men også
fordi at hoppen synes at forstå og ranke sig.
for at vise hvor god den var!

"Hvor bor du Katriona?"
spurgte Zorra og så på hende
med et smil.